mandag den 15. august 2011

Tiden flyver..

Det var i går jeg lå med ham i mine arme og var verdens lykkeligste mor... var det ikke? Eller hvor blev tiden af... ?? Sugede den lille velskabte dreng til mig og lynhurtigt krøb han under huden på mig.
Han placerede sig i mit hjerte og der har han boet siden.Det er altså marcipangrisen herunder vi taler om.. hold  op hvor har jeg knuselsket den lækre dreng MANGE gange..

Nu er der bare et problem, denne lækre bebs er blevet 6½ og SKOLEKLAR.. så nu er det ikke så tit jeg får lov mere, for det er jo flovt at blive kysset af mor.. til gengæld får jeg mange knusere..


Jarl, nyfødt 7. januar 2005.
Men hvor vildt det end lyder, så er Jarl altså gået fra ovenstående billede til nedenstående på kun 6½ år! Hvordan skal det dog ikke ende?




Stor skoledreng med lillebror..
Jeg kan overhovedet ikke følge med, og inden jeg ser mig om har han kæreste på, skal flytte hjemmefra og så er mit hår helt hvidt.. (det ligger til familien!)  Jeg bliver ældre, men føler det ikke, men når jeg ser hvad der er sket på 6½ år.. så flyver tiden altså afsted.. puha.. kan altså ikke følge med...

Tjekliste:
Skoletasken er klar
Madpakken venter i køleskabet
Æsken med den ting de skulle have med 1. skoledag
Penalhus pakket.
De blomster de skulle have med er også klar.

og lidt til mor.. Kleenex og kamera...

Ligger det naturligt for mødre også have sommerfugle i maven på deres børns 1. skoledag??  Jeg har i hvert fald og de er pænt store.. ;0)  


Et stort glædeligt 1. skoledag til alle de spændte skolebørn der netop i disse dage starter i skolen..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar