torsdag den 29. december 2011

Indlæg nr. 100.....og lidt om nytårsfortsættere..

Indlæg nummer 100, blev det til idag.. på tærsklen til et helt nyt og ubrugt år.

2012 skal bruges og det skal bruges på den bedst mulige måde..   året skal bæres frem af positivitet selv når det bliver hårdt, det skal genlyde og summe af kreative projekter.. af energi og kærlig til mine unger, min elskede mand og min familie..  

jeg skal lære at heale...
jeg skal lære at hækle...
jeg skal lære mindst tre nye strikketeknikker...
jeg skal læse mere..
jeg skal være bedre til at rydde op...
jeg skal inddrage mine unger mere i madlavningen..
jeg skal og vil bruge mere af min dyrebare tid på mine tre "muslinger"..

jeg skal lære mådehold..
jeg skal lære at begrænse mit forbrug..
jeg skal blive bedre til at spare op..

jeg skal være mere aktiv..
jeg skal sidst men IKKE mindst.. TABE MIG!!!!  Jeg er træt af at veje for meget, være overvægtig, være iblandt de 50% af danskerne der er i den "tunge liga"..  Jeg er træt af at være forpustet bare ved tanken om at skulle op af en masse trapper... i det hele taget af jeg træt af at have et bælte af overflødige kiloer hængende i gardiner rundt på min krop.. det er meget lidt kønt og absolut meget lidt sundt...!

Et af mine vigtigste mantraer i min måde at opdrage mine børn på, er at de aldrig ALDRIG skal være for tykke.. for det har jeg selv været som barn.. jeg var for tyk.. og det er sgu ikke sjovt.. jeg er da blevet drillet, men da jeg ikke var den allerstørste i klassen, var drillerierne til at leve med, og så lærte jeg at blive hård i munden og give igen..   men det jeg har skulle lægge øre til at dumme kommentarer både fra børn og voksne.. det SKAL mine børn ikke..  der er så meget man kan blive drillet med idag, og overvægt bliver det i hvert fald ikke for deres vedkommende...

Tænk at kæmpe så meget med sin vægt som jeg har gjort..  det er utroligt, jeg ved jo godt alt hvad man skal gøre, men hvorfor er det så så svært..??  Alt foregår jo desværre i hovedet, og hjernen, i hvert fald min hjerne er benhård at være underlagt..

2 gange i mit 30 årige liv har jeg haft held med at vinde over vægten..  1. gang var inden jeg blev gravid med mit ældstebarn.. jeg blev næsten næsten normalvægtig, var skide stolt og så drøngodt ud.. så blev jeg gravid og alt røg på igen desværre.. samt en baby...  2. graviditet + mange, for mange kilo .. men da torbjørn blev født og vi flyttede til UK skete der noget...   jeg startede i David Lloyd`s træningscenter.. ikke mindre end 5 dage om ugen, og både styrkedetrænede, cyklede, svømmede og gik til aqua..  jeg tabte mig en del , men kom ikke under normalgrænsen ift. BMI, men jeg havde en fantastik kondition og kunne hurtigt brænde 1000 kcal. af på en times løbebånd eller på crosstraineren. Jeg fik smag for at dyrke motion, og det er desværre noget der er gemt langt væk pt... og så alligevel... 


3. og sidste barn.. og nu sidder jeg tilbage med i hvert fald 25- 30 kilos overvægt.. trælse graviditetskiloer.. som bare hænger der og hænger....




Som altid her lige om lidt går jeg med nytårsfortsættere... selvom de åbenbart er blevet umoderne.. men jeg fastholder dem, for jeg kan ikke andet... JEG SKAL TABE MIG!!!!!


her er bare et par gode grunde...



1. At kunne købe tøj under str. 46 igen vil være helt fantastisk..

2. At kunne lukke mine bukser uden at trække maven ind.. juhuu

3. At blive sund, slank og smukkere... at være et forbillede for mine børn og mindske risikoen for alverdens følgesygdomme.

4.  At kunne løbe uden at have brug for førstehjælp bagefter.. 

5. At kunne gå sommeren i møde uden at skulle frygte at vise ben og overarme...

6. At kunne have modet til at sige fra overfor alle de fristende søde sager der er overalt...




En klog sagde til mig på et tidspunkt.. at tabe sig handler kun om 2 ting...


AT LUKKE KÆFTEN OG LETTE RØVEN....



og det er jo så sandt som det er sagt.. så det er bare op af stolen og i gang..   det største MUST-DO for mig i 2012...  


godt nytår!  

mandag den 19. december 2011

Snart med violin..

"Så er det gjort! " disse er ordene fra husbonden, som netop i dette minut har gjort noget højst usædvanligt...


KØBT EN VIOLIN!!

  min kære husbond elsker musik, altså rigtig musik som for ham er den mørkeste og ondeste Heavy metal.. der er intet musik der rører ham mere.. altså bortset lige fra dette her..





En flok irske nymfer som synger så det er en fryd..  han ELSKER den irske musik, og så gør det jo heller ikke noget at der er lidt godt at kigge på imens som han siger ;0)

Noget har rørt ham så meget at han nu vil lære at spille violin.. kan kun bakke ham op, da vi mangler lidt musik i la familia. 
Jeg går selv med en drøm om at lære at spille klaver.. hvem ved om vi en dag danner et familieband... he he.. kan lige se det for mig..  men hvor om alting er så er vi flere der glæder os til det nye familiemedlem kommer med posten..  

søndag den 18. december 2011

Dejlig kæresteweekend..











Torsdag aften blev jeg bedt om at pakke min kuffert..... for fredag var der en overraskelse i vente :o) Jeg vidste jo at vi skulle ind og se ørkenens sønner, så fredagen på job kunne næsten ikke gå hurtigt nok. 

Min kære husbond havde sørget for at ungerne (alle 3) blev afleveret til farmor og farfar, så da klokken blev 16 og jeg endelig havde fri, var det med julelys i øjnene og store forventninger.. Husbonden hentede mig og spurgte hvad jeg troede at vi skulle... hmm.. jeg kunne jo næsten regne ud at vi skulle overnatte et sted... men hvor havde jeg ikke lige gættet... men se nu her....


 






Det fineste hotel i Horsens.. Jørgensens Hotel.. det ligger lige midt i gågaden og hvilken overraskelse.. bare os to, masser af tid og hygge i vente,det kunne jo ikke blive bedre :0)

Husbonden havde ikke bestilt kongesuiten, men derimod et lækkert superior værelse, lækker luksus med badekar og en seng der var blød som smør...  Da vi havde gjort os klar stavrede vi ud i byen for at finde noget at spise inden vi skulle se de skønne sønner :0)


Valget faldt hurtigt på "Gran Café" og vi blev ikke skuffede..



Lækker mad, skønne omgivelser og  et bord med huller i, så vi skulle passe på hvor vi stillede vores mad og drikke. Efter en god omgang var vi mere end klar på hvad der ventede os...   så vi gik stille op til det ny teater som var HELT mørkt...   vi undrede os begge... fandt billetterne frem, for at konstatere at vi skulle helt op til Forum i stedet...  hurra for Taxa til tiden, og forum here we come... 


Vel ankommet mødte der os et syn at folk i alle aldre og former, mange iførte en fez og rød eller pink... vi fandt vores pladser.. dog noget skuffede over placeringen som nærmest var bagerst på en tribune så vi skulle sidde med drejet ryg hele aftenen for at følge showet...    BORTSET fra placeringen og det faktum at vi ikke kunne se de 4 herrers ansigtsmimikker, så var det et forrygende show..   Niels Olsen som "sutto salami" , Henrik Kofoed som "Kleopatra", Søren Pilmark som Godfather og Asger Reher som både paven og otto fjertoman.. jo der var mange gengangere, men alt det nye var lige i deres ånd, dejlig plat og latterfremkaldende.. de er altså gode :0)  




Efter endt show var det hurtig tilbage til hotellet hvor den stod på kvalitetstid, en delt flaske asti.. og hvad man nu ellers kan finde på når man er helt alene uden børn.... :0)


Tak til farmor og farfar for babysitning, og tak til min dejlige mand som efter snart 12 år sammen stadig formår at overraske mig...