fredag den 26. august 2011

Om at sy sig i fingeren...

I går gjorde jeg det som ikke må ske.. MEN som sker... jeg har hørt om det, jeg har endda set det.. og så igår AVS! så gjorde jeg det selv.. Jeg sad og zigzaggede små vaskeklude, og så pludselig 1 sekunds uopmærksomhed.. så sad jeg i saksen.. eller rettere i maskinen.. nålen havde boret sig ned gennem min pegefinger (lige der hvor neglen ender, heldigvis) og så knak den, så mens jeg kæmpede med diverse grimme ord der stod i kø for at komme ud af min mund, AFSINDIG smerte, OG blod skulle jeg hen og klippe tråden over for derefter at trække den UD af fingeren hvori spidsen af nålen sad...  pyha.. og jeg som HADER nåle og blod...   Med et publikum på 19 børnehavebørn og 1 kollega, syntes jeg selv at jeg klarede "operationen" meget modent.. koldt vand, et supermand plaster (utroligt hvad de plastre kan udrette) og så en ordentlig mundfuld frisk luft. Så var jeg klar igen.. 

Selvom det smertede i min finger så fik jeg lige et par + point på "sejheds-faktoren" af min ældste søn.. Så tak for det jarl.. :0) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar