torsdag den 6. december 2012

Endnu en livsstilbog...

Var et hurtigt smut på biblioteket idag og fik fingrene i Theresa jessings
"Livet på kastaniegården" ....

Endnu en bog i den uendelige række af livsstils bøger som jeg syntes at vi bliver tæppebombet i disse år..

Bogen indeholder årstidsopdelte kapitler med opskrifter på lidt af hvert... Brød, kager, pesto, strik, fimoler mv. Så er den krydret med små anekdoter om livet på kastaniegården.. Og så endelig det bedste af bogen, nemlig billederne.

Der er SÅ mange lækre billeder, stemningsfyldte og "nej, hvor gad jeg bare godt leve lige præcis DET liv" ... Eller?? Jeg blev et eller andet sted følelsesmæssigt berørt da jeg lagde bogen, for den er helt sikker lækker og god... Men den fortæller mig også bare at det liv de lever ligger MILEVIDT fra det liv vi her i familien lever. Eneste fællesnævner jeg umiddelbart kan komme i tanke om, er at vi begge bor på landet..

Men hvor bonderøvens kone taler om gåseopdræt, hjemmegående husmor og hjemmelavet gedeost... Så taler vi her i familien om 2x 37 timers job til far & mor, planlægning udi de mindste detaljer, og manglende overskud til oprydning og rengøring...

Hmm... Vores hverdag lyder sgu ikke særlig tillokkende... Men det er sådan vores hverdag ser ud... Havde vi muligheden, så var jeg ikke i 37 timers job, og så var jeg da også helt sikkert overskudsagtig, med nybagte boller hver dag, børn med æblekinder, og en hjemmesyet garderobe...

Men det er vel netop det de livsstilsbøger skal... De skal vel fortælle en historie om hvordan man OGSÅ kan leve sit liv... Og så kan jeg frit vælge TIL og FRA.. Og stadig drømme om hvordan det BURDE se ud..




- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Sofaen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar