onsdag den 5. december 2012

D for desperat ...


Det måtte jo komme en dag.. Den svære afsked... Æv og snøft...

Gennem ikke mindre end 8 år og fra 1. Afsnit har jeg været tryllebundet.
Jeg har elsket desperate housewifes, og gør det stadig. Men det er som at tage afsked med en gammel, kær veninde og det er vemodigt og hårdt.

Jeg husker stadig hvordan jeg som helt nybagt mor ( med masser af tid og på barsel) til ældstemanden, havde set reklamer for en ny tv- serie der skulle komme på TV2. Den så ret underholdende ud, så den måtte jeg da bare se.

Vi var lige flyttet fra Herning og hjem til Mortens forældre, mens vores ny indkøbte hus på landet blev færdig renoveret. Så med en nyfødt og en mand der efter arbejde var i brædstrup for at gøre hus klar, brugte jeg de første 5 mdr. Af min barsel med jarl, i mine svigerforældres hus, i Mortens gamle værelse og med T
2 drømmesenge... Wow! Det havde jeg nok ikke gjort idag, men man blir jo desværre mageligere med alderen ;0)

Nå, men det var altså der, mens jeg sad med baby jarl på en knirkende drømmeseng, at min "forelskelse" i desperate housewifes begyndte.. Hver og en af de desperate husmødre kunne jeg kende lidt af mig selv i, og det er nok derfor jeg har hængt ved i så mange år :0).

Men tak søde lynette, Susan, gabrielle & bree for fantastisk godt selskab, jeg har følt mig glad, grinet og grædt med jer.. Og nu er det slut... Men det har været så fedt ;0)

- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Stuen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar