"90 % af tiden er det bare ikke fedt at være mor"

Malene neis (mor på 36) har netop begået en artikel med indlæggets overskrift " 90% af tiden er det bare ikke fedt at være mor"

Ha ha... jeg finder den virkelig velskrevet, befriende og den rammer plet på mange områder... Hun åbner op for alt det som er tabu belagt når det gælder moderskabet... Kan man fortryde sine børn?? God/dårlig mor skalaen som andre mødre/kvinder frit kan dømme hinanden efter...

Og hun sammenligner moderskabet med at melde sig frivilligt i Gulag, hvor alle ens egne behov bliver tilsidesat... Det er ikke engang løgn, og så er det virkelig god humor :0).


Når mit eget moderskab skal frem i lyset er der da virkelig noget at tage fat på, for jeg er virkelig IKKE perfekt, men trøster mig med at det er der sgu ingen mødre der er... Vi har alle sammen noget der halter og hurra for det... Ellers kunne det da godt gå hen og blive meget trist...

MEN har mødt mange af de der totalt overskud mødre der kommer med overførte betydninger og stikpiller... " og hjemme ved os, der gør vi jo sådan....."      Ved du hvad moster klid.... Stik lige piben ind!!   Godt nok er mit moderskab til tider vakkelvornt og skaller i malingen, men til gengæld er det BUNDSOLIDT, også selvom der fra tid til anden ryger et mormonster ud af det ;0).

Læs artiklen her:

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1836105/90-procent-af-tiden-er-det-bare-ikke-fedt-at-vaere-mor

Håbløst...

Jeg kæmper en håbløs kamp...!!! Sådan føles det i hvert fald hver gang jeg kommer ind på drengenes værelser.. Vi ( læs: JEG) rydder op derinde ca. En gang pr. Måned, hvor jeg virkelig sorterer, smider ud, gemmer mv.. Og kommer i bund i alle krogene.

Det ser godt ud i ca. En halv time og efter 2 dage så er kampen tabt .. Legetøj ligger strøget ud overalt.. Og det er ikke biler drengene går op i her i huset, næ nej, LEGO klodser, der er grimt spidse når man træder på dem.. Pokemonkort man glider i når de hober sig sammen på det samme sted... Og så utallige små trashpacks der kan gemme sig OVERALT... Og som regel har forputtet sig et eller andet umuligt sted lige før sengetid...

Jeg ved snart ikke helt hvad jeg skal stille op.. Overlade værelserne til drenge ne helt og holdent og så lukke øjenene for hvad der måtte hope sig op??

Tage kampen op, og lade endnu flere ting 'forsvinde' på mystisk vis??

Hmm.... ??

Billedet er et lille udsnit af hvad der engang kunne ligne et skrivebord... Det var altså før det utæmmede legetøjsmonster tog over!!



- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Torbjørns værelse...

2 bløde af slagsen..

En gammel klassekammerat fra folkeskolen venter tvillingedrenge lige om lidt... Måske det allerede er sket? Vi ses ikke, men skriver jævnligt over facebook.. Hendes mand og hende er gået så grueligt meget igennem for at nå dertil hvor de er idag, så det er SÅ fantastisk for dem at de lige om lidt, skal åbne døren til forældreskabet.. :0).

Jeg vil gerne lykkeønske dem, og det blir med disse 2 små hjemmestrikkede af slagsen....en til hver lille guldklump, og så må vi håbe at de passer ;0). Hun ved ikke at der snart er en pakke på vej, så jeg håber hun bliver glad.





- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Hjemme

Endnu en livsstilbog...

Var et hurtigt smut på biblioteket idag og fik fingrene i Theresa jessings
"Livet på kastaniegården" ....

Endnu en bog i den uendelige række af livsstils bøger som jeg syntes at vi bliver tæppebombet i disse år..

Bogen indeholder årstidsopdelte kapitler med opskrifter på lidt af hvert... Brød, kager, pesto, strik, fimoler mv. Så er den krydret med små anekdoter om livet på kastaniegården.. Og så endelig det bedste af bogen, nemlig billederne.

Der er SÅ mange lækre billeder, stemningsfyldte og "nej, hvor gad jeg bare godt leve lige præcis DET liv" ... Eller?? Jeg blev et eller andet sted følelsesmæssigt berørt da jeg lagde bogen, for den er helt sikker lækker og god... Men den fortæller mig også bare at det liv de lever ligger MILEVIDT fra det liv vi her i familien lever. Eneste fællesnævner jeg umiddelbart kan komme i tanke om, er at vi begge bor på landet..

Men hvor bonderøvens kone taler om gåseopdræt, hjemmegående husmor og hjemmelavet gedeost... Så taler vi her i familien om 2x 37 timers job til far & mor, planlægning udi de mindste detaljer, og manglende overskud til oprydning og rengøring...

Hmm... Vores hverdag lyder sgu ikke særlig tillokkende... Men det er sådan vores hverdag ser ud... Havde vi muligheden, så var jeg ikke i 37 timers job, og så var jeg da også helt sikkert overskudsagtig, med nybagte boller hver dag, børn med æblekinder, og en hjemmesyet garderobe...

Men det er vel netop det de livsstilsbøger skal... De skal vel fortælle en historie om hvordan man OGSÅ kan leve sit liv... Og så kan jeg frit vælge TIL og FRA.. Og stadig drømme om hvordan det BURDE se ud..




- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Sofaen...

D for desperat ...

Det måtte jo komme en dag.. Den svære afsked... Æv og snøft...

Gennem ikke mindre end 8 år og fra 1. Afsnit har jeg været tryllebundet.
Jeg har elsket desperate housewifes, og gør det stadig. Men det er som at tage afsked med en gammel, kær veninde og det er vemodigt og hårdt.

Jeg husker stadig hvordan jeg som helt nybagt mor ( med masser af tid og på barsel) til ældstemanden, havde set reklamer for en ny tv- serie der skulle komme på TV2. Den så ret underholdende ud, så den måtte jeg da bare se.

Vi var lige flyttet fra Herning og hjem til Mortens forældre, mens vores ny indkøbte hus på landet blev færdig renoveret. Så med en nyfødt og en mand der efter arbejde var i brædstrup for at gøre hus klar, brugte jeg de første 5 mdr. Af min barsel med jarl, i mine svigerforældres hus, i Mortens gamle værelse og med T
2 drømmesenge... Wow! Det havde jeg nok ikke gjort idag, men man blir jo desværre mageligere med alderen ;0)

Nå, men det var altså der, mens jeg sad med baby jarl på en knirkende drømmeseng, at min "forelskelse" i desperate housewifes begyndte.. Hver og en af de desperate husmødre kunne jeg kende lidt af mig selv i, og det er nok derfor jeg har hængt ved i så mange år :0).

Men tak søde lynette, Susan, gabrielle & bree for fantastisk godt selskab, jeg har følt mig glad, grinet og grædt med jer.. Og nu er det slut... Men det har været så fedt ;0)

- Posted using BlogPress from my iPad

Location:Stuen...

E for enlig mor....

Her er helt stille.. Nyder roen og lyden af sovende børn.  Julen nærmer sig og jeg kan mærke at ligeså stille er ved at vænne mig til tanken om at blive 'græsenke' / ' enlig' mor i 14 dage af gangen.  Husbonden har fået job på en boreplatform, det er der ikke noget nyt i, for det har han været før ... Det er 8 år siden efterhånden.  Men så er der lige den forskel at der er kommet 3 børn i mellemtiden.

Se det bliver en udfordring .. Og så alligevel ikke ... Jeg bliver jo kun 'enlig' i 14 dage af gangen, og så kommer husbonden hjem i 3 uger og så fremdeles.  Der findes jo masser af enlige mødre og fædre derude... Enlige som måske ikke har en 'aflastning' eller en far/mor at dele deres børn med..

Det kan godt være lidt angstprovokerende at tænke på at jeg HELT selv skal stå til rådighed 24 timer i døgnet, selv smøre madpakker, putte, planlægge, puste, ordne vasketøj, hente, bringe, læse lektier, rydde op, børste tænder mv. Mv.   Mv..  Oveni mit 37 timers job... Se det er en vældig spændende udfordring.. Og jeg garanterer ikke for at mor-monsteret indimellem dukker frem og råber lidt ... Men hva' faen ... Jeg lover jeg nok skal gøre mit bedste..


Ps .... og så for øvrigt et kæmpe skulderklap til alle de enlige forældre der står med det hele selv... Helt selv.. Hver dag... I er sgu seje ;0)

Jeg siger fra!!!

I min evige jagt på noget der kunne gøre familiens madpakker lidt mere spændende, har jeg kreeret en " frugtkugledej" som skal rulles i kokosmel, som som kunne være et festligt indslag i stedet for gennemtærskede figenstænger mv...

Jeg viser stolt familiens ungdom resultatet og serverer dem i en lille skål, mens jeg venter spændt på resultatet ... ARGH.....!!!!!!!! Familiens 2 årige som endnu ikke skal have madpakke med, spiser med vellyst.. Mens de to store... Smager, levner, og takker nej til sådanne frugtdimser i fremtidige madpakker!!!!!!

Jeg siger fra, gør jeg!!!

Jeg nægter at købe ostehaps, figenstænger og Cars-kiks, som mange madpakker er fyldte med..!!

Jeg kan selv og vil selv!!! Men åbenbart ikke denne gang...





Mhm.. Måske jeg bare skulle stopfodre mindstebarnet med resten og håbe på at det kunne løsne op for hendes efterhånden træge mave....

Posted using BlogPress from my iPad

Location:Køkkenet...