I morgen går det løs!!!!

I morgen bliver en nervepirrende, spændende og helt igennem hektisk dag...  Jeg får hjertebanken og nervøse trækninger når jeg tænker på hvad der skal ske først på dagen... Kan kan desværre ikke bremse tiden, så jeg må bare ride med på bølgen og håbe på at det går..  

Klokkeslæt: 9.00
Lokation: skifteretten
Emne: gældsernæring

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så tog jeg jo skridtet og fulgte min drøm om at blive selvstændig børnetøjsdesigner i 2008... Det gik faktisk også rigtig godt, hvis det ikke var fordi vi havde valgt det værst tænkelige tidspunkt... Den økonomiske krise!!!!!.... Det blev til 8 mdr. Selvstændighed, og så trak banken stikket... De trak det 1 uge inden jeg skulle lægge min endelige ordre hos den tyrkiske leverandør..  De løb fra deres ansvar, og gav finanskrisen skylden...  Det var så nemt for dem at lukke os ned, men for os var konsekvenserne uoverskuelige.. Vi måtte skuffe flere samarbejdspartnere, lukke en ny, dyr og fed hjemmeside ned som vi havde brugt MANGE timer på, vi måtte trækkes i retten af en tidligere ansat, som vidste sit virkelige ubehagelige JEG frem, hun forsøgte at melde os konkurs med det lykkedes heldigvis ikke. Vi måtte kæmpe for de ting hun stjal fra virksomheden, vi måtte til utallige møder med advokater, revisorer og SKAT. vi måtte erkende at ALLE de penge vi havde brugt på messer, reklamer, prøvekollektioner, postkort, pressemeddelse mv. var TABT. Vi måtte kæmpe med mange spørgsmål fra venner og bekendte, vi måtte erkende at det hus vi boede i pludselig var blevet en økonomisk ruin da banken VAR yderst hurtige til at forlange de mange lånte penge tilbage...  Vi begyndte tilbagebetalingen til den bank som havde tromlet os, nedværdiget os og helt og holdent stjålet vores stolthed... Det startede med 5000kr om måneden.... Plus skyhøje renter de også skulle have....  Økonomien sejlede så vi satte vores hus til salg og fik hurtigt solgt.... MED TAB naturligvis, men hvem gør ikke det i disse dage.... ???  Vi flyttede tilen lille lejlighed, som faktisk var for lille til 5 mennesker, og nu øjnede banken endnu en mulighed.... Nu steg tilbagebetalingen til 8000kr om måneden + alle de andre faste udgifter vi havde.... Det var skide hårdt og der blev grædt mange tårer.... Sidst på måneden var der knap råd til mad, så vi fik " røde kors" pakker af familien af flere omgange..... Det var SÅ forfærdeligt og så pga. En skide drøm!!!  Jeg var bitter, led og ked af det... Jeg kunne ikke se mig ud af at skulle leve sådan i 30 år.....

Så var det at husbonden mødte en advokat med speciale i gældsernæring, og han mente at vi var oplagte til en sådan en... Vi fulgte hans råd, indsendte en ansøgning og stoppede betalinger til banken... Og så begyndte bankens trusselsbreve om både det ene og det andet.... Det var på denne tid at min angst for at tømme postkasse var på sit højeste.... ( den kæmper jeg med endnu!!). Det var sidste år i november... Og nu er der gået et 1 år siden vi stoppede betalingerne... 1 år med utallige breve mellem advokaten og os, 1 år med usikkerhed, tårer og mange tanker om fremtiden.... Vi må intet eje og kun leje... Og det gør vi så... Lejer hus og bil... Og ejer intet ellers af økonomisk værdi...  Vi har dog vores helbred og gode humør ( det er sådan en floskel, som "fattige" bruger... Men den hjælper)  i morgen skal slaget så stå, os mod den store... Bankens advokat mod vores og med os som lus mellem 2 negle...  Jeg får det dårligt ved tanken, men jeg er også nået dertil at jeg er færdig med at blive trådt på.. !!!  Det har ingen betydning for banken om de får deres penge eller ej, de flår bare nogle andre... Men det har AFGØRENDE betydning for os og vores familie... Får vi gældsernæringen så skal vi betale x antal kr tilbage til banken de næste 5 år, vi skal leve som stækkede høns og med en økonomi der er skåret helt ind til benet.... MEN så er vi også fri!!! Så har vi håb og en dato for hvornår vi er gældfri og kan begynde på en hel frisk....  FÅR vi ikke gældsernæring så har vi stadig ingen penge at betale banken med, og så må vi ansøge igen.... Hele møllen igennem igen....   Jeg håber og jeg beder, men det er jo dommernes ord der har det sidste ord i denne sag...  Så i morgen kl. 9 har jeg brug for al den positive energi jeg kan generere, og jeg har

brug for at vide at retfærdighed sker fyldest....