Mandag aften sidder jeg på Brædstrup Bibliotek til et dejligt foredrag med strikdesigneren Bente Rønberg, vældig spændende og meget inspirerende..
jeg strikker løs på min lille babyvest som jeg har taget tilløb til længe.... pindende gløder og stemningen er god.. lidt længere hen på aftenen skal vi efter Bentes anvisninger, i gang med en strikprøve på vævestrik..
Jeg lægger mit eget strikværk fra mig på bordet, og med dyb koncentration kaster jeg mig ud i vævestrikkens univers.. Meget opslugt ser jeg ud af øjenkrogen at min kollega springer op af stolen og begynder at slå på mit stofnet... "hvad i alverden laver kvindemennesket??" når jeg lige at tænke, før der fra mit stofnet stiger en sagte røg....
Jeg tager hurtigt del i at slukke den ild der allerede har bidt sig fast i bunden af stofnettet... og med en hast der sjældent ses fra min side, river jeg alt ud fra nettet.. kuglepinde, strikkebog, garn, bolcher, pung.. mv...
Der breder sig nu en virkelig grim brændt lugt rundt om i foredragslokalet, og enkelte strikkere kigger op, mens andre ikke opdager noget som helst..
"Pyha.. mit strikværk er reddet" ler jeg lettere nervøst og griner af det lettere komiske optrin...
Lugten sidder stadig i næsen da jeg kommer hjem.. og jeg skal ligeee besigtige skaderne igen.. og til min gru går det op for mig at mit strikværk ER brændt.. helt sort og svedent i det nederste hjørne...
Åh nej dog.. det er en ommer.. og hvem dælen har egentlig sagt at det skulle være hyggeligt at strike i stearinlysets skær??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar