lørdag den 22. september 2012

jeg burde altså virkelig...

Nu burde jeg altså virkelig komme igang... vi får gæster i morgen middag.. fødselsdagsgæster til Sagamusen og mig... Huset flyder.. og manden flyder på sofaen.. og jeg flyder snart ud i min seng og bliver opslugt af min varme dyne.. jeg er mæt og træt (på en god måde) efter en lang dag i Kolding.. har været sammen med nogle skønne kvinder som jeg er ved at tage et uddannelsesforløb med i Healing.. og vi har healet ude i en fantastisk skov.. det var intenst, smukt og overvældende..  

Skoven giver mig altså en følelse af hjem, og et sted der er trygt og rart at være.. og så havde jeg en lille offergave med til skovens vætter.. nu er det jo efterårsjævndøgn i dag.. og vi går mod mørkere og koldere tider...

Apropos koldere så står min koldthævningsflutesdej udenfor i sansegyngen natten over.. for køleskabet er spækket med forberedelser til i morgen.. salater, kartoffelsalater, tærter, farsbrød og hele køkkenet dufter af sødt og chokolade...men kagen må vente til i morgen... god nu nat.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar