Mine afviste bryster...!

Jeg føler mig afvist og ikke mindst fjollet! 

Min datter gider ikke ammes mere, hun har afvist sine før så vigtige madreserver! 

 

Jep, det er mine ømme bryster der står for skud... hendes afvisning bestod 3 gange i træk i at bide.. ikke bare et lille bid, men sådan et bid hvor man har lyst til at råbe meget højt, kaste alt hvad man har i hænderne (læs: baby) og tage sig til det ømme sted..  

 

1. bid, tænkte jeg bare.. nå ja.. hun fjoller sikkert.. 2. bid da jeg lagde hende til sent om aftenen, "nej, hold nu bebs, det gør sgu da ondt!"

3. gang jeg prøvede.. febrilsk tænkende "ej.. kom nu Saga.. bare lige lidt mælk"  men nej... barnet kigger på mig, åbner munden og sætter hendes 7½ tænder i min brystvorte.. og denne gang SÅ hårdt at jeg skreg.. og da barnet ikke slap, måtte jeg nive hende i kinden for at få hende til at slippe, og så var det hendes tur til at skrige..  Da jeg bagefter fik mulighed for at nærstudere min maltrakterede brystvorte, som minder mest af alt om et blåt mærke med vorte.. tænke jeg nej, det duer ikke det her..

Så nu er vi her.. mine ømme bryster og jeg..  Jeg ringede til lægen fordi jeg havde hørt at man kunne få piller for at stoppe mælkeproduktionen.. sekretæren som jeg først havde i røret ville ikke bare udskrive piller inden jeg havde været til samtale ved min læge.. og der kunne jeg først få tid dagen efter... "jamen hvad vil han snakke om, spørger jeg??" 

"jamen, han vil da helt sikkert høre om hvorfor du vil stoppe med at amme, er du sikker på at du ikke bare vil malke ud til hende? " spørger den rare sekretær..  

"hmmm.. min datter bliver 1 år i næste uge.."  "nå for søren ja så er det jo ikke nødvendigt..jeg får lægen til at ringe til dig når han er ledig" blev slutreplikken..

Da lægen ringede en ½ time senere, kunne jeg godt høre på det hele at det var et lidt udsædvanligt problem.. At få medicinsk mælkestop, pga. ømme bryster efter amning af en 1 årig.... men på den anden side skulle jeg jo heller ikke malke ud der derved stimulere mælkeproduktionen... 

 Enden på samtalen blev, at jeg skulle snuppe et par panodiler inden sengetid for at mindske smerterne ved brystspændingerne, og var de ikke aftagende inden for 2-3 dage så kunne jeg få de berømte piller der stopper mælkeproduktionen..  

Lige nu kører de ømme og jeg på 3 dagen.. 3 hele døgn uden der er tappet så meget som en dråbe.. og det gør ONDT.. det er ømt. som det var for et år siden da mælken løb til... æv og av!  Går hele tiden at tjekker at jeg ikke pludselig render rundt med to kæmpeplamager på trøjen, mens mit nye mantra nærmest er blevet.. "det går snart over, det går snart over.." 

Hvis der er noget godt ved denne situation så er det at nu kan andre end jeg også passe Saga om natten :0) Men er dog stadig lidt vemodig.. det er jo ifølge min mand vores sidste bebs, så jeg vil jo gerne have DET HELE MED, og lidt mere til.. kan slet ikke udholde tanken om at jeg aldrig skal have en lækker lille baby ved mit bryst, pludre, pusle og være i den der symbiose der er mellem mor og baby. ..

Det går simpelthen for stærkt, med at de skal vokse sådan..  men når jeg tænker tilbage så ammede jeg Jarl i ½ år. så var der ikke mere mælk tilbage, Torbjørn ammede jeg i 13 mdr. og saga 1 år, .. Så med amning i 2 år og 7 mdr. så er min ammekvote nok også opbrugt... 

Men derfor kan man da godt føle sig afvist...