tirsdag den 30. oktober 2012

Noget om at gå i seng med hønsene...

Klokken er 20.17 og jeg ligger igen i min seng... Jeg er fuldstændig baldret.... Det der med sommer og vintertid er altså bare ikke mig... Jeg kan slet ikke finde ud af det, og ej heller mine børn... Der er en olinehistorie på iPod'en og små øjne fra lillepigen ved siden af.... Når vækkeuret ringer i morgen kl 05.00 så fortryder jeg helt sikkert ikke mit valg om at gå tidligt i seng ;0) jamen så godnat da......

Nu med varm dyne....


- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 29. oktober 2012

Carlo klovn...


Vi har cirkus i børnehaven... vi øver, griner, fjoller, øver lidt mere.. og når vi så slapper af, så leger vi blandt andet med perler...  og det er der kommet Carlo ud af...   Carlo er en klovn, og en glad én af slagsen.. og fordi at Fru Bach  leverede både pom-pom`er i de fineste farver og de lækre butterflyer... så er han nu blevet til en uro..  og han hænger i børnehaven og pynter....  og frister andre til at lave en magen til... og lur mig om der ikke snart dukker en carlo mere op her i blogland ;0)






søndag den 28. oktober 2012

Billigt garn -40%... Skynd jer...


Denne lækre webside ( www.ho-strik.dk) holder udsalg og hvis du er hurtig kan du gøre et godt kup... Men skynd dig, kun indtil kl. 24.00 i aften...

Jeg har forsynet mig :0)




- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 27. oktober 2012

Nu med 5 børn...

Lige nu er har jeg 5 børn samlet her på matriklen, i alderen 1-7 år... Normalt er her kun 3, men min skønne skønne venindes mand har lige været og aflevere deres to dejlige drenge. For i aften skal der være tosomhed, parforhold, fødselsdag og kærlighed på menuen..

Min veninde går rundt derhjemme og tror at hendes mand lige er kørt ud og hente ældstedrengen fra fødselsdag, det er han også, men hun ved ikke at hun først ser sine børn i morgen... For manden har arrangeret at de skal ud og spise og derefter i biffen... Og den overraskelse vil jeg gerne støtte op om... For er der nogen der fortjener masser af kærlighed og parforhold lige pt. Så er det min veninde... Hun er lige blevet diagnosticeret... Leddegigt... Så der er meget der gør ondt nu, mange tanker der roder både om det ene og det andet.. Og netop i dag på hendes fødselsdag der skal hun forkæles af den mand som elsker hende, og som om nogen ved hvad hun går og tumler med.

Kære M & M... Nyd jeres aften... Og skål for kærlighed & parforhold <3


Ps. Vi hygger ;0)


- Posted using BlogPress from my iPad

fredag den 26. oktober 2012

Fredag aften på 1.

Det er fredag aften og familien er træt.. Vi nåede igennem arbejdsugen og nu skal der slappes af... Har boykottet "vild med dans" og "husk lige tandbørsten" og hvad de ellers sender af gennemtærskede programmer på sendefladen.... I stedet er jeg gået ovenpå med la familia... Farmanden læser "Orla frøsnapper" for trekløveret, og jeg nyder at vi er samlet, og hygger os.... Om kort tid er der store forandringer undervejs, så det er med at nyde konstellationen som den er nu..... Nå men jeg må tilbage til familien...... God weekend.


- Posted using BlogPress from my iPad



torsdag den 25. oktober 2012

Er i godt klar over...?



Er i godt klar over at det er jul lige om lidt??

den kommer snigende og så er der jo gaverne der skal købes, julemarkeder der skal besøges, kager der skal bages og spises....??

Det er ALTSÅ lige om lidt... :0)

onsdag den 24. oktober 2012

At miste en betroet medarbejder....

Det er aldrig rart når det sker... Men det gør det jo desværre indimellem...  Jeg har mistet en af mine mest betroede medarbejdere.. Nemlig min miele... Min elskede støvsuger har fulgt mig de sidste 5 år og gennem ikke mindre end 3 stede... Først på vores egen gård på landet, dernæst i lejligheden, og så nu i endnu et hus på landet...  Men så stod den også af.. Den har brummet længe, men tror den 2 årige  kom til at give den dødsstødet.... Og det var da endda kærlig ment... !   Den 2 årige har et meget veludviklet omsorgsgen, så der er ikke en dukke i hele huset der ikke har været under hendes kærlige omsorg, er blevet puslet og plejet og er blevet vasket... Og det er nemlig her at miele kommer ind i billedet... For hun stod der midt på gangen ved siden af badeværelset og så så ensom ud, og det var da  også synd, for så kunne den da ligeså godt pusles og plejes lidt... Og det blev den!  Den gennemgik en meget grundig vask med pænt våde klude.... Så våde at alt vandet samlede sig i en lettere stor pyt nede ved posen... Som lugtede grimt da jeg tændte, sagde mærkeligt og blev virkelig varm... Ikke godt, slet ikke godt.....

Men kære miele tak for kampen du... Tak for 5 års god samvittighed på rengøringsfronten, tak for alle de brødkrummer, edderkopper og nullermænner du har spist i årenes løb.. Og ikke mindst tak for alle de spidse legodimser du har taget dig af, og derved skånet mine sarte fodballer ;0).