Indledende forberedelser....

Jeg brugte et par (hurtige) timer i Horsens her til eftermiddag/aften for at få købt en forsinket fødselsdagsgave, en svendegave til min kære søster som bliver udlært som frisør på tirsdag, og så ikke mindre end 4 julegaver... Det føltes helt rart at ha' skudt gaveindkøbet i gang, for lige pludselig så er vi der... Og uvis af hvilken årsag så kommer det altid bag på mig hvert år... Og gerne to- tre dage før den 24. ... Gaverne i år bliver ikke så dyre for det har vi ikke råd til.. Og med de 22 der skal købes til... 22!!!! Det er jo også helt vildt!!! Så må jeg tænke kreativt.. For selvom de ikke skal være dyre, kan de jo godt være lækre ;0).

Og så måtte jeg jo lige forbi stof2000 og søstrene grene... MEN kun fordi jeg ikke kan nære mig ;0). God weekend til blogland.....





- Posted using BlogPress from my iPad

For 1. Gang i mit liv...

For allerførste gang i mit liv er jeg i gang med en strikkeprøve!!! Strikkeprøver er ellers ikke eksisterende i mit univers, og da jeg hader at trævle op, er det bare SLET ikke noget for mig... Men men men... Som så meget andet her i livet bliver man jo gerne klogere ;0) så min in- spe lækre Rowan trøje, den får altså en strikkeprøve.. Det er lige i min kære kollegas ånd, så hun får også lov at godkende den...

I de engelske opskrifter opererer de ikke kun med lige pindenumre, men også f.eks. 3,25.. Så dette er grunden til min strikkeprøve,  som i får beviset på her....



- Posted using BlogPress from my iPad

Barndomsvenner hvad med dem??

Jeg har lige været på facebook hvor jeg har skrevet sammen med en af mine helt gamle barndomsveninder lene, Vi var 3 i hvert fald i en lang periode, og den ene er jeg ven med på facebook, og den anden har jeg slet ikke kontakt med mere... Desværre...

Vi har alle tre kendt hinanden fra før vi startede i børnehaveklassen, 2 af os kom i klasse sammen og var sammen altid frem til 9. Klasse og sif kom i klassen over os. Vi boede i sanddalsparken som var 4 gule blokke omkranset af 'marken' til den ene side, sanddalsvej til den anden side, munkevænget til den 3. Side og ud til den 4. Side var der buske, garager, parkeringspladsen og tørreplads. Vi var en stor gruppe børn, faktisk 6 børn fra disse blokke som gik i klasse sammen, så vi fulgtes i skole, legede sammen efter skoletid og om aftenen. Der var altid børn at lege med og det var et trygt og dejligt sted at vokse op... Jeg har kun fantastiske minder fra min barndom, og nogle af minderne er dugfriske som var det igår jeg havde oplevet dem....

Nu sker der jo det, at når man vokser op og bliver præ-teenager så får man forskellige interesser, nogle tager på husholdningskole og efterskole, mens andre bliver hjemme.... Jeg var den der blev hjemme og fandt nye venner i det år der gik... Men kontakten til både Lene og sif bestod... Gymnasiet kom og gik og mens jeg brugte 3 år der, brugte sif 2 år på hf og Lene var på husholdningskole og startede året efter vi andre... Så kom og gik der forskellige kærester.... Vi blev studenter, nogle rejste og andre flyttede fra Svendborg... Selv flyttede jeg sammen med husbonden... Tænk at det allerede er 12 år siden.... Og det er jo så lige at tiden kommer ind...


For da vi lå på græsset i marken som børn, solen skinnende og vi snakkede om hvad vi ville lave når vi blev voksne, hvad vores børn skulle hedde og hvor vi skulle bo.... Spekulerede vi så overhovedet på at tiden en dag ville skille os?? Det tror jeg faktisk ikke at vi gjorde... Det var ikke en mulighed for vi var jo bedsteveninder....

Men tiden kom i vejen, landsdele, kærester, mænd, børn og uddannelser... Mange ting kom i vejen og vi evnede bare ikke at holde fast... Mange gør, men vi gjorde desværre ikke... Og det er da egentlig synd.. Men når jeg så kigger i billedmappen på lenes facebookprofil og kan se at hun har fået nye skønne veninder, så bliver jeg rigtig glad på lenes vegne, og for hendes nye veninder, for de har fået en veninde der er guld værd... Og hende har jeg været så heldig at være vokset op med... Men et eller andet sted kan jeg også mærke et lille prik af misundelse, for det skulle jo være mig der stod der.....

Sif og jeg har haft kortvarig kontakt gennem årerne, jeg har fået 3 børn og hun har fået 3 børn, og det sidste jeg hørte fra hende var en SMS for et års tid siden... En fælles SMS med en glædelig nyhed da hun fik sit 3. Barn... Jeg svarede på SMSen og ringede efterfølgende... Men den blev ikke taget... Det tolkede jeg som om sif ikke ønskede at genoptage kontakten... Og det må jeg respektere... Men hun skal vide at jeg savner hende :0).

Jeg tager hatten af når min kære kollega som er i halvtredserne fortæller om
Hvordan hun og hendes veninde fra børnehaveklassen stadig mødes flere gange om året og laver veninde-skøn-herlige ting....

Kære bloggere gør mig den tjeneste at gi' jeres barndomsveninder et knus.. Hvis i altså stadig har dem ;0)


- Posted using BlogPress from my iPad

Lækkert engelsk strik...

Fordi jeg har hurtig og heldig da HO strik kørte med -40% på deres garn, fik jeg 8 nøgler fine tweed Rowan garn til bare 10kr nøglen... Og det er billigt når man normalt skal give 30kr pr. Nøgle... Så nu er halvdelen af nøglerne i hus og så mangler jeg bare de resterende 8 og dyre (avs!) nøgler og så skal jeg igang med model " merrion" og jeg glæder mig..... Lækkert garn og lækker lækker strikkebog... :0)

Julemarked og hjemmelavet...

Søndag den 18 nov. skal jeg til julemarked i et lille og lokalt forsamlingshus, og sidste år var det smadderhyggeligt... Det bliver det også i år, men eneste forskel i år er dog at jeg skal stå bag en stand og sælge... Og det skal være hjemmelavet....

Jeg mærker allerede forventningens pres, og føler mig ikke rigtig klar... Har ikke rigtig noget krealager.... Så jeg tog en lille rundtur på pinterest for at blive inspireret, og det blev jeg... :0) som altid.

Øver mig lige nu, men det bliver noget med knuder og lækre bånd.. DIY og link følger... :0)


- Posted using BlogPress from my iPad

Nu med træt på... Og glad og lettet.... Og lykkelig

En særdeles lang dag er ved at gå på hel... Hele mit følelsesregister har været i brug... Nervøsitet, angst, frygt, lettelse, glæde, lykkerus... Mv..... You name it.. Kl. 8.10 satte vi kurs mod skifteretten, kl. 9.00 blev vi kaldt ind, fulgt af advokaten og min svigermor (som bisidder ).

Jeg opdager at dommeren ikke var den samme som sidste møde, ikke den gamle, tørre og virkelighedsfjerne mandsperson som det var umuligt at tolke noget udfra.. Han gav ikke ved dørerne hverken smil, eller grunde til at føle os trygge...

Her sidder vi nu overfor en ung lyshåret kvinde, en garanteret mor, som selv har små børn og som virker lys og flink.. Hun tager os i hånden føler jeg, hun og advokaten snakker pludselig et sprog jeg forstår, og de spørgsmål hun stiller kan jeg svare på. Det er ikke så farligt alligevel ?? Hun snakker som om vi allerede har fået gældsernæringen... " Når i så begynder på de månedlige indbetalinger" .... Hvad var det dog hun sagde??

Mit hjerte slår roligt nu, og husbonden kigger på mig med glæde i øjenene...

Bankens advokat er ikke mødt op... Og måske skal det hele nok gå??


Pludselig er det hele forbi, og jeg lægger mærke til at solen er kommet frem, den skinner lige der bag den lyse dommer, så hun virker endnu lysere... Måske hun er en engel?? Hun er i hvert fald et eller andet lysvæsen for da vi går ud af døren og ud i ventesalen, er dommernes første ord "tillykke!" Så slipper jeg tøjlerne, jeg tuder, takker og falder ham om halsen... Det er første gang jeg har givet en advokat et knus, men det føles godt og trygt, og jeg kan se at han er glad på vores vegne.. Så kommer turen til min dejlige mand og naturligvis min svigermor. Det er overstået... 1 års bekymringer og Utallige søvnløse nætter, blandet med dagdrømmerier om en bedre økonomi slutter lige der!

Det kapitel i vores liv er slut, lige der i ventesalen, og et nyt tager over...

Det nye kapitel handler om månedlige afdrag de næste 5 år, det handler om et håb der lurer lige der om hjørnet. Det handler om en gæld svarende til et hus, der blev nedbragt til en gæld svarede til en ny bil. Det handler de følelser som kommer op i en, når man føler at retfærdigheden sker fyldest, når den lille endelig får lov at banke den store...!
Det handler om os!! Om vores familie, og om en ny og hel almindelig dagligdag hvor vi kan få lov at tænke helt almindelige hverdagstanker og slippe bekymringerne om økonomien. Det føles dejligt og fantastisk.


Efter skifteretten, gik turen til en cafe hvor en sen morgenmad gjorde underværker, efterfulgt af en lille og HELT almindelig tur til søstrene grene.


Der blev snakket, leet, grinet og smilet en hel masse på vej til arbejde... Kl 12 og så stod resten af dagen i cirkus' tegn... En lang, men så skøn dag med glade forventningsfulde og så dygtige børn!! De klarede det SÅ flot og jeg er meget meget stolte af dem alle sammen ... Jeg elsker virkelig de børn, selvom de ikke er mine egne... Men de lærer mig så meget om glæde, umiddelbarhed og om det at sætte pris på selv de små ting her i livet.


Kl. 19 gik turen atter hjem til min egen dejlige familie, og der sad mine egne tre trætte unger, uvidende om hvad deres forældre har bedrevet dagen med.

Jeg er træt nu, træt og særdeles mæt af tanker, følelser og lyde..

Nu vil jeg sove og i morgen vil jeg ha en hel almindelig lørdag, lave helt almindelige hverdagsagtige ting og så knuselske dem herhjemme...




God weekend.... Og så tusinde tak for alle jeres søde kommentarer, tak fordi i gider at læse med, det gør mig glad... :0)


- Posted using BlogPress from my iPad

I morgen går det løs!!!!

I morgen bliver en nervepirrende, spændende og helt igennem hektisk dag...  Jeg får hjertebanken og nervøse trækninger når jeg tænker på hvad der skal ske først på dagen... Kan kan desværre ikke bremse tiden, så jeg må bare ride med på bølgen og håbe på at det går..  

Klokkeslæt: 9.00
Lokation: skifteretten
Emne: gældsernæring

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så tog jeg jo skridtet og fulgte min drøm om at blive selvstændig børnetøjsdesigner i 2008... Det gik faktisk også rigtig godt, hvis det ikke var fordi vi havde valgt det værst tænkelige tidspunkt... Den økonomiske krise!!!!!.... Det blev til 8 mdr. Selvstændighed, og så trak banken stikket... De trak det 1 uge inden jeg skulle lægge min endelige ordre hos den tyrkiske leverandør..  De løb fra deres ansvar, og gav finanskrisen skylden...  Det var så nemt for dem at lukke os ned, men for os var konsekvenserne uoverskuelige.. Vi måtte skuffe flere samarbejdspartnere, lukke en ny, dyr og fed hjemmeside ned som vi havde brugt MANGE timer på, vi måtte trækkes i retten af en tidligere ansat, som vidste sit virkelige ubehagelige JEG frem, hun forsøgte at melde os konkurs med det lykkedes heldigvis ikke. Vi måtte kæmpe for de ting hun stjal fra virksomheden, vi måtte til utallige møder med advokater, revisorer og SKAT. vi måtte erkende at ALLE de penge vi havde brugt på messer, reklamer, prøvekollektioner, postkort, pressemeddelse mv. var TABT. Vi måtte kæmpe med mange spørgsmål fra venner og bekendte, vi måtte erkende at det hus vi boede i pludselig var blevet en økonomisk ruin da banken VAR yderst hurtige til at forlange de mange lånte penge tilbage...  Vi begyndte tilbagebetalingen til den bank som havde tromlet os, nedværdiget os og helt og holdent stjålet vores stolthed... Det startede med 5000kr om måneden.... Plus skyhøje renter de også skulle have....  Økonomien sejlede så vi satte vores hus til salg og fik hurtigt solgt.... MED TAB naturligvis, men hvem gør ikke det i disse dage.... ???  Vi flyttede tilen lille lejlighed, som faktisk var for lille til 5 mennesker, og nu øjnede banken endnu en mulighed.... Nu steg tilbagebetalingen til 8000kr om måneden + alle de andre faste udgifter vi havde.... Det var skide hårdt og der blev grædt mange tårer.... Sidst på måneden var der knap råd til mad, så vi fik " røde kors" pakker af familien af flere omgange..... Det var SÅ forfærdeligt og så pga. En skide drøm!!!  Jeg var bitter, led og ked af det... Jeg kunne ikke se mig ud af at skulle leve sådan i 30 år.....

Så var det at husbonden mødte en advokat med speciale i gældsernæring, og han mente at vi var oplagte til en sådan en... Vi fulgte hans råd, indsendte en ansøgning og stoppede betalinger til banken... Og så begyndte bankens trusselsbreve om både det ene og det andet.... Det var på denne tid at min angst for at tømme postkasse var på sit højeste.... ( den kæmper jeg med endnu!!). Det var sidste år i november... Og nu er der gået et 1 år siden vi stoppede betalingerne... 1 år med utallige breve mellem advokaten og os, 1 år med usikkerhed, tårer og mange tanker om fremtiden.... Vi må intet eje og kun leje... Og det gør vi så... Lejer hus og bil... Og ejer intet ellers af økonomisk værdi...  Vi har dog vores helbred og gode humør ( det er sådan en floskel, som "fattige" bruger... Men den hjælper)  i morgen skal slaget så stå, os mod den store... Bankens advokat mod vores og med os som lus mellem 2 negle...  Jeg får det dårligt ved tanken, men jeg er også nået dertil at jeg er færdig med at blive trådt på.. !!!  Det har ingen betydning for banken om de får deres penge eller ej, de flår bare nogle andre... Men det har AFGØRENDE betydning for os og vores familie... Får vi gældsernæringen så skal vi betale x antal kr tilbage til banken de næste 5 år, vi skal leve som stækkede høns og med en økonomi der er skåret helt ind til benet.... MEN så er vi også fri!!! Så har vi håb og en dato for hvornår vi er gældfri og kan begynde på en hel frisk....  FÅR vi ikke gældsernæring så har vi stadig ingen penge at betale banken med, og så må vi ansøge igen.... Hele møllen igennem igen....   Jeg håber og jeg beder, men det er jo dommernes ord der har det sidste ord i denne sag...  Så i morgen kl. 9 har jeg brug for al den positive energi jeg kan generere, og jeg har

brug for at vide at retfærdighed sker fyldest....